Ledige stillinger

ASSISTERENDE BUTIKSCHEF SØGES TIL HOUSE OF AMBERS BUTIK PÅ VESTERBROGADE

Brænder du for international kundeservice, retail, salg og ledelse? Er du udadvendt, engageret og drives du af at skabe resultater, så er det lige dig, vi leder efter.

I tæt samarbejde med butikschefen sikrer du, at driften kører optimalt, at medarbejderne trives og motiveres, at omsætningen øges og at budgetterne nås. Som assisterende butikschef sparrer du med butikschefen om den daglige drift og fungerer som stedfortræder i butikschefens fravær. Du har evnen til at skabe en god atmosfære for såvel kunder som dit personale og dit overblik gør, at du bevarer roen selv i stressede situationer.

Arbejdsområder:

- Salg og kundeservice
- Sikre overholdelse af interne procedurer, retningslinjer samt salgsmål/budgetter.
- Træning og ledelse af salgsassistenter samt afløsere.
- Sikre at butikken altid fremstår pæn og præsentabel, og at de fysiske salgsmæssige rammer bliver optimalt udnyttet.
- Planlægning og koordinering af vagtplaner.
- Sikre et godt samarbejde og god kommunikation med øvrige butikker og hovedkontoret.

Om dig:

Du er initiativrig og udadvendt, og du har talent og brænder for salg og kundeservice. Du inspirerer andre og motiverer dine medarbejdere ved at gå forrest og ved at kende og arbejde med deres individuelle styrker og svagheder. Du er en team player og kan i samarbejde med butikschefen og medarbejderne drive butikken frem mod succes. Du har et stort overblik og har erfaring med at arbejde i et højt tempo, og du kan håndtere stressede situationer. Det er vigtigt, at du har kulturforståelse og meget gerne erfaring med at arbejde i et internationalt miljø – både mht. kunder og personale.

Erfaring fra en lignende stilling er et stort plus. Du taler som minimum dansk og engelsk og gerne flere sprog, ligesom vi forventer, du er erfaren bruger af Office pakken. Kendskab til CBR, XAL og Simplex TimePlan er en fordel, men ikke et krav.

Om os:

Vi tilbyder til gengæld et spændende og udfordrende job i en succesfuld international luksus butikskæde, hvor du får mulighed for at arbejde med smukke eksklusive produkter. Du bliver en del af et stærk team i en virksomhed, hvor ideer bliver hørt og samarbejdet mellem butikker og hovedkontor vægtes højt.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdstiderne er butikkens åbningstid, og der skal påregnes weekendarbejde.

Løn efter kvalifikationer.

Har dette vakt din interesse, så send os en ansøgning med CV samt vedlæg et vellignende foto af dig selv. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende til HR Manager, Mette Lind-Christensen på Job@houseofamber.dk . Anfør venligst ”Ass. Butikschef” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er den 10.09.2017. Bemærk dog at ansættelse ønskes hurtigst muligt og kandidater vil blive indkaldt løbende til samtaler.

House of Amber består af tre eksklusive smykkebutikker samt Københavns Ravmuseum i Danmark og mere end 35 butikker globalt i bl.a. Sverige, Finland, Kina, US, Japan og Korea. 


                      www.houseofamber.com